
Jeg synes det med størrelsen kommer meget an på hvad man skal bruge den til... jeg synes ikke helt at en 10" med masser af RAM, en stor (og mere sårbar) harddisk og en langsom processor samt elendigt grafikkort gav så meget mening. Jeg har allerede en stationær computer derhjemme (og også en 12" bærbar der nu ikke bliver brugt så meget). Derfor skal jeg bare bruge den til at have med i skole, dvs. MSN, IRC, Skype, websurfing, e-mail, notater, rapportskrivning og musik. Måske også lidt programmering. Og så til når jeg er i NL og bare skal bruge de samme ting.
Jeg synes de vigtigste ting ved en Eee var:
1. Prisen (sammenlignet med fx Sony Vaio der er helt åndssvage).
2. Størrelsen, en 900 har efter min mening den mindste størrelse der er behagelig nok til at bruge, både skærm og tastatur(man vænner sig hurtigt til begge dele hvis man ikke har dårlige øjne, jeg skriver pt. lige så hurtigt på min Eee som på alle andre ting jeg har). Har man sin computer med hver dag er der MEGA stor forskel på bare 12" vs 9" og 2kg vs 1kg.
3. SSD-diske, der er helt lydløse og kan holde til at blive slæbt med rundt en hel dag, imens maskinen kører. Der er alt rigeligt plads til studiebrug og musik - har jeg brug for mere koster en meget lille 2.5" ekstern disk på 400GB 130 euro...
Ser man på hvad jeg bruger den til kan jeg ikke helt se hvad jeg skal bruge større harddisk(har lige sat et billigt 16GB SDHC kort i), mere RAM, bedre grafikkort eller lignende til. Performance mæssigt duer den ikke til ret meget andet end hvad jeg beskrev i starten, med undtagelse af at man også kan se film på den. Hvis man ikke har en rigtig computer, ville jeg klart ordne det først...
Bare lige lidt random thoughts jeg gik igennem da jeg skulle bestemme mig. :)