
Umiddelbart viser det bare at jurister endnu engang har opfundet mere arbejde til sig selv [1]. De startede med at formulere lovene, så de kun var dem selv der kunne forklare hvad meningen var. Samtidig sørgede de for at lave dem, så tilpas ukonkrete at de selv for al fremtid skal indblandes i eventuelle tvister. Nu har de så fået overbevist deres arbejdsgivere [2] om at hver gang en af programørene skriver noget kode, så skal der bruges en jurist til at kontrolere om det nu også er original kode. Derudover skal de også have ansat en masse jurister, der skal sørge for at firmaets egne patenter opretholdes.
Software patenter vil ikke give de store software producenter stører indtægter, de få brugere der skifter over fra gratis software er nok ubetydelige i den store sammenhæng. De penge de potentielt kan kradse ind bliver uden tvivl spist op af udgifterne til at opretholde egne patenter. Software fra de store producenter vil formenligt stige i pris når nu deres udgifter stiger, og der vil ikke længere være et gratis alternativ.
[1] - Det er der ikke noget galt i, det er enormt smart. Det er bare på tide at resten af verden indser det

. Det er forøvrigt ikke kun jurister der formår at skabe arbejde til sig selv, konsulenter har ofte samme evne. Hvilket minder mig om at jeg bør skifte uddannelsesretning så jeg kan blive juridisk konsulent, det må være den ultimative pengemaskine.
[2] - Her antager jeg så at de store software firmaer har ansat flere jurister end de små og non-profit organisationer.