
20% af folkeskolerne har allerede indført mobilfrie skoler. De får 7% bedre karakterer. 0% af ungdomsuddannelserne har indført det, så vidt jeg ved. Vi har selvfølgelig muligheden for at bede dem lægge mobilerne væk, eller fx indsamle dem alle sammen eller hos enkelte elever, der har svært ved det (der er mange!!). Jeg tager normalt både dialogen med dem og kører en ret stram mobilpolitik i timerne, samt indsamler dem alle sammen i andre timer (afhængig af klassen). Jeg bruger desuden mobilerne i fysikundervisning til forsøg og det vil jeg blive ved med. Forbuddet fjerner ikke mobilerne i timerne, som en del fejlagtigt tror. Jeg tror faktisk, at de i højeregrad tænkes ind i undervisningen.
Desværre gør afhængigheden hos eleverne, at man ikke altid kommer vildt langt med dialog. Jeg har ved indsamling, desuden oplevet elever der tager en ekstra mobil med til mine timer. Tilsvarende er der problemer, typisk ved gruppearbejde eller når man vender ryggen til et øjeblik. Hvis forslaget ikke går igennem, så forsætter jeg jo bare som altid (hvilket stadig plejer at være ret godt :)).
Men jeg håber virkeligt at folk indser, at lige her, er det nødvendigt med forbud. Ligesom forbud i andre sammenhænge, kan give fin mening (og ellers er jeg generelt imod for mange forbud).