Index · · Forum (søg) · Blogs · Artikler · IRC · Billeder · Video · HWP · Spiki Thu, 13 Dec 2018 06:47 
 Seneste indlæg: [Andet] Borgerforslag - Jon Kanon (d. 19 October 2018)
Reklamer
Roger Waters - ALJ - Monday 03-07-2006 kl. 00:43link til denne blog
ALJEfter at have set 2 timer og 40 minutters koncert med Roger Waters og derefter bruge et par timer på at gå(!) de 7-8 km jeg har hjem, ville jeg da lige smide et par ord ind. Roger Waters var nemlig uden tvivl den absolut fedeste koncert jeg har set i år.



Først og fremmest var de ret gode til at bruge effekter på skærmene, der til tider nærmest kunne betragtes som manipulation, når de viste krig, olie og grædende mennesker. Derudover havde de sat højttalere op i surround-sound, så de kunne lave lyde bagfra, hvor det til tider løb en koldt ned ad ryggen, når der kom en dyb, ond latter, eller underlige ting som brægende får.



Han havde forberedt en sang, hvor han fortalte om dengang han tomlede sig fra Beirut til London og hvordan en familie dernede havde gjort ufatteligt indtryk på ham. Hele denne sang kørte i ret lang tid, med tilhørende tegneserie på skærmene, hvilket jeg aldrig har set før.



Til sidst slukkede alt lyset og man skulle tro at det var slut. Men nej, et kæmpemæssigt brag fra instrumenterne kørte i nogle sekunder og pludselig eskalerede det hele i... ja, gæt... The Wall. Jeg har før hørt folk synge med på sangene, men det her var fuldstændigt vanvittigt. Han sang vist kun første vers, resten klarede publikum selv. Helt fantastisk sceneshow og nok den mest positivt overraskende koncert jeg har set i år, hvis ikke i det hele taget.



Forlod festivalen glad, selvom jeg skulle gå hjem, for det var det hele værd. Et lille smil på læben gav det da også, da jeg på vejen ud gik forbi en lejr, hvor en stangstiv svensker ganske humoristisk sad og skrålede Franz Ferdinand: "This fire is outta control, I'm gonna burn this city, BURN THIS CITY!".

I'll see you on the dark side of the moon...
Kommentarer
Andre blogs skrevet af ALJ Vis alle blogs skrevet af ALJ
Fætter BR klubben - Tuesday 16-02-2010 kl. 19:23
Yellow Flying - Saturday 19-07-2008 kl. 22:38
Holland - Axel som... kirkegænger? - Sunday 29-07-2007 kl. 22:13
Holland - nogen der vil med i byen? - Saturday 28-07-2007 kl. 17:37
Holland - et land grundlagt på delikatesser! - Thursday 26-07-2007 kl. 23:05
Et idiotiens monument - Thursday 24-05-2007 kl. 22:08
Det der alderdom... - Wednesday 09-05-2007 kl. 14:22
Nintendo Wii go home! - Wednesday 21-02-2007 kl. 23:31
Jyllandskuppet! - Wednesday 17-01-2007 kl. 20:18
Kage - Monday 27-11-2006 kl. 23:23
Det der procentregning... - Sunday 19-11-2006 kl. 21:16
Islandske tøser - Saturday 23-09-2006 kl. 13:07
Roger Waters - Monday 03-07-2006 kl. 00:43
Forklaring til Troels - Friday 23-06-2006 kl. 18:24
Et vildere LAN. Huh? - Sunday 04-06-2006 kl. 09:28
Vores toilet - Saturday 25-02-2006 kl. 03:50
New York - Thursday 23-02-2006 kl. 05:10
Praktik i Vinterbyøster! - Thursday 02-02-2006 kl. 22:37
Praktik i Vinterby Øster! - Thursday 02-02-2006 kl. 22:19
Post Danmark er stadig det mest pålidelige - Monday 16-08-2004 kl. 13:43
Reklamer
udgået pga. smovs
   Time: 0.003180980682373 seconds Brugere - Ny blog - Ny artikel - changelog