Reklamer
include 'ads-forum-top.php'; ?>
Søg

I mit altid underlige liv, sker der hele tiden mærkelige ting... hermed endnu en. Denne gang omhandlende en af mine helt store passioner, nemlig kage. Jeg går for tiden ude på Ingeniørhøjskolen i Ballerup og har en fin lille gå-tur fra busstoppestedet til skolen og lidt længere, når man lige skal i Føtex. En dag går min ven og jeg på vej til Føtex og på halvvejen lægger vi mærke til en papkasse fra bageren, der ligger ved siden af fortovet, midt ude i ingenting... vi går forbi, kigger på hinanden, går tilbage og ser at der ligger 3 stykker kage i. 2 perfekte stykker og en enkelt halvsmadret kage. Æsken er ret våd og klam og kagerne ligeså, det regner og kagen har vist ligget der i lidt tid, så vi griner af hvor underligt det er og smutter videre. På vej tilbage står kagen der stadig.
Men så sker det underlige... sidst på eftermiddagen på vejen hjem, går vi igen forbi æsken og da vi er gået forbi, flækker min ven pludselig sammen af grin og spæner tilbage. Vi kigger i æsken igen, og der mangler noget. Nu tænker I nok "et dyr har vel spist kagerne", hvilket vi også selv gjorde, indtil vi opdagede, en vigtig detalje. Der manglede kun de 2 perfekte stykker, det halvsmadrede stykke var stadig urørt, hvilket et dyr jo
ikke burde bekymre sig om. Tilsyneladende er en eller anden person er altså kommet forbi og har tænkt "Mmmmm, kage!", har snuppet de to klamme stykker kage, men alligevel syntes at det var for klamt, at tage et stykke der måske var taget af i forvejen. Det er så usandsynligt vammelt, at jeg
ikke engang har lyst til at skrive videre og derfor stopper nu.

Her i går var jeg i byen i kbh. Denne gang skete noget af det sjoveste på udturen for en gangs skyld, da jeg tog toget fra Roskilde til kbh. På den anden side af gangen sidder 2 gutter, små gutter vel og mærke, den ene nok 13 og den anden 14-15 år. De sad begge to og drak øl og var tydeligvis på vej til fest. Og hvilken fantastisk dialog der skulle finde sted! Først skulle det diskuteres, om toget nu også holdt på København H. Det kunne jo være, at man var kommet med et af de fiktive tog der
ikke gør.
Tosset, men
ikke så tosset som det efterfølgende, hvor det var alkohol diskussionen drejede over i. For det første drak den enes ven en del øl om dagen, men han var jo
ikke en "rigtig dranker", for hvis man skal være en "rigtig dranker", drikker man mindst en kasse om dagen. Så lærte jeg også noget nyt den dag. Pludselig siger den ene "har du smagt den der Wibroe Årgangsøl? Den er på 10.8%!"... den anden kigger forbavset på ham og siger så "Hårh! Er det så
ikke pr. liter?!". I min store forbavselse over hvor stor en skovl man kan være, vender jeg hovedet imod dem og ser at hans ven også kigger på ham som om han er den største idiot i hele verden. Og svarer så med "Haha! Nej, det er altså pr. flaske!". Den lader vi lige stå et øjeblik.
![[16c]UdgaardsLoke](http://www.stolpaaos.dk/images/userpics/9.jpg)
kl 2.12 besluttede LeeLoo sig for at der skulle ske noget, og da klokken var 4.15, mens jeg forøvrigt havde Riley i røret, fødte hun den sidste af tre killinger. De er godt nok
ikke særlig store sådan nogle, men alligevel kan de opdeles i størst, mellem og lille bitte.
Jeg har også haft æren af at klippe navlestrenge over og se en kat prøve at æde en/sin moderkage(r) - yams! Det er god guf og meget normalt, men et eller andet sted er jeg glad for at de smider den ud, så vidt jeg ved, på sygehusene og det
ikke er noget man får med i en doggybag når man smutter hjem med ungen (for dem der har prøvet det altså.)
Men til sidst så skal I da også lige have et billede af de 3 små og den stolte mor - som forøvrigt
ikke var den hurtigtste knallert på havene da fødslen endelig gik i gang. Hvis I nogensinde hører at en kat nok selv skal klare det hele - så tror
ikke pĂĄ det!!
Billede
Efter at være startet på min nye uddannelse har jeg opdaget noget helt tosset i denne verden... islandske tøser. Underlige, fuldstændigt bindegale og ganske fantastisk underholdende. Første gang vi var til fredagsbar spurgte de midt i det hele, om vi
ikke ville med op i deres gruppelokale og have en gratis øl. Lidt forundrede over at de havde øl med i skole gik vi ind på selve skolen igen, op i deres lokale og de åbnede et skab i deres grupperum. Der stod så en ramme Slotspilsner og en flaske brændevin. Godt så... de drikker i hvert fald ganske godt igennem...
I gĂĄr var vi sĂĄ til fredagsbar igen. De bor 3 stk. i Herlev og
efter fredagsbaren smuttede vi et par gutter hjem til dem for at drikke flere Slotspilsner... og det havde de da godt nok. Faktisk havde de derhjemme, i deres egen etage på 144km2, en hel væg af Slotspilsner. Like, 1.5x3m Slotspilsner. Tosset... men
ikke så tosset, som da den enes far pludselig trådte ind af døren. Han var kommet helt fra Island og havde overrasket sin datter med et surprise-besøg...
Aftenen endte med at en af gutterne blev vanvittigt fuld og på vej i S-toget fra Herlev til KBH H mente han da, at et par 45-årige "tøser" i den næste vogn lige var noget for ham. Dybt imponerede (og nok mere chokerede end imponerede) overværede vi hvordan han forlod os og gik ind i den næste vogn og introducerede sig selv. Hvorefter han snakkede løs. Da vi nærmede os KBH tænkte vi, at vi hellere måtte redde dem og få ham med af. Da vi kommer ind er han i gang med en filosofisk forklaring på livet. Vi får hevet ham op og ud i gangen, uden de store problemer. Pludselig stormer han ind i vognen igen, hen til den ene dame og desperat flyver ordene "SKAL VI
IKKE SPRINGE I FALDSKÆRM SAMMEN?!" ud af munden på ham.
Efter et par minutters grineflip fĂĄr vi ham ud pĂĄ KBH og han forsvinder. Nu mĂĄ vi se hvor han er havnet henne...
Alt i alt oplever man en masse spændende, fx kan jeg nu bælle Slotspilsner ret hurtigt. Og brændevin. Jeg har også lært lidt islandsk, fx kan jeg nu sige "brændevin" og "klamme luder".
Efter jeg kom hjem fra ferie, kom til skade dagen før jeg skulle afsted, lå der det længe ventede brev i min postkasse. Jeg mødte glad op og fik af vide at det var min menisk der var tosset og jeg derfor skulle have en MR-scanning af mit knæ.
Nu er det bare sådan at der på Sjælland var alt fra 6-17 ugers ventetid, så jeg besluttede for at få tjekket mit knæ på et privat hospital og kom da også meget hurtigt til (24/8). Til MR-scanningen skal man ligge med det meste af kroppen inde i en meget stor
maskine, som oven i købet kommer 'bankelyde' som mest af alt lyder som en overdimensioneret brumbasse, men man får nogle fancy høretelefoner/værn på hvor der ud gennem højtalerne strømmer ligegyldig pop-musik og så har man ca 30-35 min til at falde i søvn.
Svaret skulle så blive sendt til Køge sygehus efter omkring 2 dage, når folkene fra Hellerup har kigget på scanningsresultatet. Men – efter en uge fyldt med forgæves postkasse-åbninger ringer jeg til Hellerup og rykker for svar. De kan så fortælle mig at resultatet er sendt til Køge, samt de kan give mig navnet på den læge der har fået det. Smart tænker jeg, ringer til det lokale sygehus, men væk er mine papirer.
Fast besluttet på at få svar møder jeg op den følgende fredag og grunden til at jeg ikke har fået svar, er at de er bagud med posten? således at mit brev aldrig er blevet åbnet. Men det lykkes at få Hellerup-stedet til at faxe det til Køge og her i torsdags kom der så svar.
Menisk er beskadiget, korsbåndet er revet over foran og bagved og jeg har noget skummelt brusk i mit knæ. Forude venter kikkertundersøgelse, operation og genoptræning. Ca. tidspunkt for hvornår jeg kommer til at spille igen – omkring 5 måneder.
Fodbold er et herligt spil!!
![[16c]UdgaardsLoke](http://www.stolpaaos.dk/images/userpics/9.jpg)
Jeg synes lige jeg vil dele den sidste uges fodboldoplevelser med jer allesammen.
Da jeg var til træning i mandags fik jeg tyret en bold så hårdt i hovedet, at jeg faldt om, fik black out, sagde en masse mystiske ting og åbenbart har spillet videre uden at kunne huske det. Vi spillede 3 mod 3, det kan jeg huske, da jeg "vågner" igen spiller vi 2 mod 2 og jeg har endda fået en ny makker som jeg før var imod.
Som om det
ikke skulle være nok, spillede jeg kamp i torsdags, eller spillede og spillede, for
efter 5 min sagde det knæk i knæet, tror aldrig jeg har skreget så højt og nu kan jeg se frem til mellem 3-6 mrds pause - heldigvis er det kun ledbåndet der er blevet forstrakt, men skal til undersøgelse på onsdag, hvor 'dommen' ventes at falde.
Joo, fodbold er et herligt spil...

Dette kommer
ikke nødvendigvis til kun at handle om iskaffe, men det er vigtigt at have et udgangspunkt. Jeg har opdaget at hvis man først skriver sin blog i en teksteditor, slipper man for mange af stavefejlene, men man mister lidt af den…. Umiddelbarhed der kendertegner de udspydelser af galningesnak som sådanne blogs normalt opnår. For at kompensere vil jeg
ikke læse det igennem, men blot køre en (og kun en) stavekontrol.
Jeg tænkte at det at lave iskaffe var en god ide. Min døgnrytme var smadret, såjeg stod tideligt op og drak noget varm kaffe. Eftersom dagen blev varmere og kaffen blev koldere mente jeg at stoppe en fyldt stempelkande fuld af kaffe i køleskabet var en genial ide. Det virkede fint. Når man ville have noget iskaffe blandte man mælk og kaffe og tilsatte sukker og det var godt. Men som aftenen faldt på, havde det nederste i stempelkanden trukket lidt rigeligt, og var blevet ret tyktflydende. ”der skal bare mere mælk i!”, tænker geniet.. Det smagte som opgaveskrivning.
PĂĄ trods af at stĂĄ tideligt op, fik jeg
ikke vendt min døgnrytme, da jeg blev opppe det meste af natten, rystede, læste zen-koaner og spillede ”castle of winds II”. Prøvede at undersøge lidt flash men det gav mig hovedpine. Desuden var solen på vej op på det tidspunkt. Jeg opdagede jeg intet havde spist siden halvanden dag før pga. koffein trippet og fandt ud af jeg havde lidt kvalme. Tænkte jeg ville gå i syv-elleve og købe noget morgenmad (klokken var 5) . Hvis man købte en croissant fulgte der et krus gratis kaffe med. Jeg fik dem overbevist om at jeg kunne få en ismokka i stedet. Konklusion: (i troede
ikke der var en, gjorde i?). 1. Min iskaffe (v1.0) er bedre end de tyske overherres (Som de
ikke sælger mere) 2. Min nye iskaffe (v2.0) er
ikke bedre en syv-elves. 3. Man behøver
ikke søvn når man har koffein. 4. Zen-koaner giver hovedpine, men
ikke så meget som at lære flash (Er sikker på Brian har en teori her et sted)
Efter at have set 2 timer og 40 minutters koncert med Roger Waters og derefter bruge et par timer pĂĄ at gĂĄ(!) de 7-8 km jeg har hjem, ville jeg da lige smide et par ord ind. Roger Waters var nemlig uden tvivl den absolut fedeste koncert jeg har set i ĂĄr.
Først og fremmest var de ret gode til at bruge effekter på skærmene, der til tider nærmest kunne betragtes som manipulation, når de viste krig, olie og grædende mennesker. Derudover havde de sat højttalere op i surround-sound, så de kunne lave lyde bagfra, hvor det til tider løb en koldt ned ad ryggen, når der kom en dyb, ond latter, eller underlige ting som brægende får.
Han havde forberedt en sang, hvor han fortalte om dengang han tomlede sig fra Beirut til London og hvordan en familie dernede havde gjort ufatteligt indtryk på ham. Hele denne sang kørte i ret lang tid, med tilhørende tegneserie på skærmene, hvilket jeg aldrig har set før.
Til sidst slukkede alt lyset og man skulle tro at det var slut. Men nej, et kæmpemæssigt brag fra instrumenterne kørte i nogle sekunder og pludselig eskalerede det hele i... ja, gæt... The Wall. Jeg har før hørt folk synge med på sangene, men det her var fuldstændigt vanvittigt. Han sang vist kun første vers, resten klarede publikum selv. Helt fantastisk sceneshow og nok den mest positivt overraskende koncert jeg har set i år, hvis
ikke i det hele taget.
Forlod festivalen glad, selvom jeg skulle gå hjem, for det var det hele værd. Et lille smil på læben gav det da også, da jeg på vejen ud gik forbi en lejr, hvor en stangstiv svensker ganske humoristisk sad og skrålede Franz Ferdinand: "This fire is outta control, I'm gonna burn this city, BURN THIS CITY!".
I'll see you on the dark side of the moon...

Var lige til afslutningsfest med skolen i går. Man ved at det har været en god fest, når:
1. Man har en SMS liggende fra Troels der spørger, hvorfor man har ringet midt om natten.
2. Ens telefon har fået tilføjet kontakterne "7", "*" og "98337#".
3. Man har for ca. 100 kr. i små mønter.
4. Man lugter af tøseparfume.
5. Man har bræk på sin bluse.
6. Man har bræk på sine bukser.
7. Man har bræk på sin taske.
8. Noget af forrige dags aftensmad ligger halvt fordøjet i en pose på terrassen.
9. Ens knæ bløder.
10. Man har formĂĄet at miste
ikke et, men to (2!) slips pĂĄ samme aften.
11. Man
ikke har den fjerneste ide om hvordan noget af det er sket.
Alt i alt var det en fed fest. Vil jeg tro.

Overskriften kunne godt lyde nørdet. Det er den til dels også. Men historien er fantastisk og unørdet, det lover jeg. Jeg har lige været til LAN med nogle Battlefield folk, inde på Boomtown i Kbh. Arrangementet varede fra midnat til 9. Entré 150 kr. 150 deltagere. I grunden kom vi
ikke for at vinde. Der var nemlig gratis øl under hele arrangementet. Nærmest i sig selv er prisen tjent hjem. Fino. Vi var klar...
Vi ankommer til BT og får alle fluks udleveret en Qpad musemåtte til en værdi af 200 kr., med et specialtryk på, specielt lavet i Italien til dette arrangement. Huh? Vi er kun lige kommet ind ad døren og har allerede scoret for mere end billeten er værd? Sådan er sponsorer vel... Underligt, men vi går i gang med arrangementet. Ud over dette fik vi smidt en håndfuld ligegyldige keyhangers i nakken, som man nu gør til den slags arrangementer med sponsorer.
Her kommer første overraskelse.
Ikke bare gratis øl, men også gratis lagkage og morgenmad. Og Cult piger. De havde
ikke noget Cult med, men var der kun for servicens skyld. Dvs. at man i kampens hede kunne råbe "Kan jeg bede om en øl mere?" og så kom der straks en Cult pige rendende med en kold øl. Eller lagkage. Huh? Det var åbenbart meningen med dem. Stenet nok, men vi fortsatte da...
Første turnering blander de nogle tilfældige hold og jeg ender på en 2. plads med mit hold. Her får jeg et års membership til Boomtown til en værdi af 200 kr.
Ikke ringe, men heller
ikke det helt vilde.
Videre til klanturneringen. 10 hold deltog og vi formåede til vores egen overraskelse at kæmpe op helt op på en 2. plads. Hvor vi så vandt det samme som 1. pladsen. Et Sennheiser PC160 SK, til en værdi af 700 kr. Huh? Vildt!
SĂĄ lige nu sidder jeg med gejl pĂĄ mit bord, for ca. 1100 kr., fra et arrangement jeg betalte 150 kr. for. Huh huh huh?

Blogs kan bruges til mange ting.
Mener at gratisavisen "Urban" for
ikke så lang tid siden havde en mindre artikel om "fænomenet".
F.eks., så kan blogs bruges til at udstille ens nok så triste liv. Og, i dette tilfælde, mere korrekt, ens nok så mislykkede forsøg på at tage en uddannelse.
Det skal lige siges at jeg fik 7 i Forbrugerret.
Ikke en specielt god karakter. Og dog?
(Det skal lige nævnes, at jeg egentlig
ikke har et ønske om at udbasunere min mislykkede uddannelse til offentligt skue, men det kunne tyde på min underbevidsthed vil noget andet)
Sammenholdt med det 7-tal jeg fik i mit andet overbygningsfag, så har jeg faktisk, indtil videre, et bedre gennemsnit på overbygningen end på bacheloren... skræmmende tanke....
(Mht. min bachelor, sĂĄ kan jeg henvise til en tidligere blog af undertegnede)

Jeg sidder og kigger på den blanke skærm, men kan
ikke fĂĄ nok struktur pĂĄ mine tanker til at skrive noget produktivt..
Skal skrive noget om immersion, men kan simpelt hen
ikke få den blikkende kursor til at bevæge sig hen over skærmen og efterlade noget der har med immersion at gøre. Det er som om den lille kursor
ikke efterlader guld, men et spor af eskrement i form af bogstaver, i et ondt, grumt spor
efter sig… sær færden over skærmen..
Jeg hader den kursor..
Hader den,,’
Den og Word…
Gaarghh.

som de fleste nok ved er jeg på vej Til San Francisco til en lille nørde konference.
Dagen startede fint med at jeg stod lidt sent op
efter at have været halvfuld torsdag, det er jo altid en god start på en lang rejse.
NĂĄ men fik pakket en kuffert og har endnu
ikke fundet ud af hvad jeg har glemt (for der er jo helt sikkert noget jeg har glemt).
I Kastrup gik det fint med checkin og flyet gik til tiden.
Fik set King kong (lorte film), på en 2 tommers skærm med vildt dårligt billede, og sad ved siden af en halvfuld svensker, det blev han i hvert fald i løbet af turen.
9½ time senere lander jeg så i Chicago som planlagt og finder ud af at mit næste fly som jeg skulle 2 timer på i forvejen er 1 time forsinket, men det går nok og der er en masse ballade med checkin, lang historie kort for nu skal vi boarde, kl er 05 dansk tid og jeg har stadig 4½ times flyning og en taxatur foran mig
PS jeg kedede mig derfor denne blog som muligvis
ikke er særlig informativ eller interresant, men da jeg endelig fik internet forbindelse skulle den bruges

fejl 1:
Tage til 1. maj, istedet for at blive hjemme og se troldspejlet
Fejl 2:
Tage pĂĄ "Cafeen?"
efter 1. maj og drikke GT..
Fejl 3:
Tage videre til Jon og Janni, for at drikke videre og tæt.
Fejl 4:
Først at tage hjem klokken 5:30
Udarbejdet sammen med carsten:
Jimmy v2.5: tror der er tale om en systemisk anomali..
Jimmy v2.5: altså en vedvarende fejl i hardwaren der gør at fejlen opstår hvergang denne slags programmer bliver kørt.
Carsten amager: dvs øl => fejl ?
Jimmy v2.5: C:
cd jimmy
1maj.exe
ERROR! Host system crashed at cycle <0001JanniJon>
Hvis dette ej giver mening, sĂĄ reflekterer det meget godt begivenhederne..

Sikke en fantastisk opfindelse! Der er
ikke ret meget der er bedre end at sidde og daske i solen (og skrive pĂĄ spo samtidig).
Reklamer
include 'ads-forum-bund.php'; ?>